Silver Arrow

Grundvandssænkning
Hölscher Jensen har udført grundvandssænkning og vandbehandling forud for opførelsen af boligtårnet Silver Arrow på Islands Brygge i København.

Under udførelsen kom Hölscher Jensens patenterede vandteknologi både bygherren og miljøet til gode.

I tidligere vandprøver blev giftstoffet arsen fundet i grundvandet på stedet, men trods indholdet af arsen, var det muligt for os at rense vandet rent nok til, at det kunne ledes direkte ud i Københavns Havn.

Løsningen sparede bygherren hele 25 procent, idet det forurenede vand ikke skulle ledes gennem kloakken. Samtidig var det muligt at skåne det danske miljø, da det forurenede vand blev renset mere grundigt, end det før har været muligt.

Hölscher Jensen kan som de eneste i Danmark rense vandet for giftstofferne arsen og barium.

Hvis du vil vide mere
Adm. direktør Thomas Nielsen Tlf: +45 27 25 65 49