Geoenergi-anlæg

Bygninger i balance

I samarbejde med de bedste leverandører tilbyder Hölscher Jensen udførelse og optimering af ATES-anlæg. I ATES-anlæg udnyttes jordens og vandets termiske lagringsegenskaber. Det sikrer besparelser, langtidssikret energieffektivitet og bygninger i balance.

ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) er vores bud på, hvordan man på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde håndterer varme og køl i bygninger.

ATES er et to-flows system med mulighed for både kulde- og varmelagring i undergrunden. Det kan således anvendes til køling om sommeren og opvarmning om vinteren. Ved varmeveksling kan det anvendes til indirekte køling.

Det kan for eksempel være i form af ventilationsluft i en bygning eller proceskølevand i en produktionsvirksomhed. Varmen fra køleprocesserne lagres i grundvandsmagasinet omkring den varme boring.

Om vinteren ændres pumperetningen, så varmen gemt i grundvandsmagasinet kan genanvendes og benyttes til opvarmning ved hjælp af varmepumper. Varmepumper kan også underkøle grundvandet, så der skabes et kuldelager i grundvandsmagasinet omkring den kolde boring.

ATES grundvandskøle- og varmeanlæg består af minimum to boringer – en kold og en varm, der tilsammen kaldes en dipol.

Energieffektivt og gennemprøvet

Antallet af dipoler afhænger af anlæggets størrelse og grundvandsmagasinets vandydelse.

Fra én boring indvinder anlægget grundvand, mens den anden boring leder grundvandet retur. Det gør det muligt at lagre både kulde og varme i undergrunden og udnytte overskudsvarme. Ved flere dipol-boringer kan anlægget anvendes til køling og opvarmning på samme tid.

I Hölscher Jensen har vi gode erfaringer med den avancerede ATES-teknik, som både sikrer besparelser og energieffektivitet. Brugen af ATES-anlæg er endnu ikke så udbredt i Danmark.

I Hölscher Jensen kan vi imidlertid trække på mange års erfaringer fra vores søsterselskab Tjaden i Holland, hvor det er et gennemprøvet koncept, der har været benyttet igennem de sidste 50 år. Vi kan desuden trække på erfaringer fra vores tyske moderselskab Hölscher Wasserbau i Tyskland.

Vi udfører selv boringerne, og vi installerer og optimerer anlæg, så de passer præcis til jeres behov.

Vi tester, og vi tilbyder at varetage drift og vedligehold i 5, 10 eller 25 år. Vi moniterer og leverer kvartalsrapporter med regulering, justering og optimering, så I kan sove trygt om natten. Ring gerne til os for yderligere oplysninger.

Hvis du vil vide mere

Adm. direktør Jan Vognbjerg 
Tlf: +45 41 77 14 04