Arbejdsmiljø
I Hölscher Jensen er det afgørende for os, at vores ansatte kan udføre deres arbejde under de bedst mulige betingelser. Det gælder både de fysiske rammer og det psykiske arbejdsmiljø.
Under hele byggeprocessen har vi fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø, uanset om det er på en bar mark, midt imellem gravemaskiner, under elementmontage, aptering eller lige inden aflevering.
Vores mål er nul ulykker og en konstant forbedring af arbejdsmiljø-kulturen. Selv om vi har et godt arbejdsmiljø med få hændelser og ulykker, har vi til stadighed et mål om at blive endnu bedre.
Vi er glade for, at vores medarbejdere hver dag efterlever arbejdsmiljøloven, og at de tager ansvar for deres egen og kollegaers sikkerhed.
Arbejdsmiljø er en fælles indsats. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere kommer hele hjem – både på kort og lang sigt. Det er det, det hele handler om.
Susanne Bruun
Arbejdsmiljøchef, Hölscher Jensen
Morgengymnastik og frugtordning
Vi igangsætter løbende nye tiltag med henblik på at minimere livsstilssygdomme og nedslidning hos Hölscher Jensen. For eksempel har vi indført morgengymnastik og frisk frugt på vores faste kontorer og byggepladser.
Derudover tilbyder vi blandt andet rygestopkurser og ordblindekurser til vores ansatte.
Det er afgørende for os, at vores medarbejdere trives både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi løbende at opkvalificere vores medarbejdere med fagligt relevante kurser og efteruddannelse.
På den måde kan vi til stadighed opretholde vores høje faglighed og styrke det interne samarbejde.
Vi følger CG Jensens retningslinjer på disse områder.
Hvis du vil vide mere
Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef Susanne Bruun Tlf: +45 41 77 14 04